Hvad er caching? Alt hvad du skal vide

Næsten hver hjemmeside på internettet gør brug af caching.

I sidste ende koster det tid og penge at hente information på internettet, fordi data skal rejse fra den ene server til den anden eller fra en server til din webbrowser. Caching reducerer omkostningerne og den tid, der er forbundet hermed.

I denne artikel kan du læse, hvad caching præcis er, og hvordan det fungerer.

Hvad er caching?

Caching er en teknik, hvor data midlertidigt opbevares i en hurtigt tilgængelig hukommelse (cachen), så fremtidige forespørgsler kan håndteres hurtigere. Målet med caching er at forbedre systemers, applikationers og hjemmesiders ydeevne ved at gøre ofte brugte data hurtigere tilgængelige.

Hvordan fungerer caching?

Forestil dig, at du besøger en ikke-cachet side på en hjemmeside. Den vil ikke loade på den hurtigste måde, fordi dataene først skal hentes fuldstændigt fra serveren.

Tænk på det som at hente billeder, stylesheets (CSS), JavaScript-filer og udføre databaseforespørgsler for at opbygge siden. Serveren behandler alle disse data og sender dem derefter til din browser, hvilket tager tid.

Men så snart du har indlæst siden, bliver mange af disse data gemt i en cache, for eksempel i din browser eller på en cachingserver. Næste gang du besøger den samme side, behøver browseren ikke at anmode om alle filer og data igen. I stedet bliver de direkte indlæst fra cachen, hvilket får siden til at loade meget hurtigere.

Når der anvendes server-cache, kan selv en anden besøgende end dig selv “forvarme” siden for dig, fordi (dele af) siden placeres i server cachen. Hans eller hendes besøg gør, at du kan nyde en hurtigt indlæsende side.

Typer af caching

Der findes forskellige typer caching.

Client-side cache

Caching der finder sted hos brugeren eller klienten (som en browser):

• Browser cache. Browseren gemmer statiske filer som billeder, CSS og JavaScript for at accelerere indlæsningstiderne ved genindlæsning af den samme side.
• Service Worker Cache. Anvendes i Progressive Web Apps (PWA’s) for at gøre indhold tilgængeligt offline og forbedre præstationer.

Server-side cache

Caching på serveren for at håndtere brugerens forespørgsler hurtigere:

• Object cache. Opbevarer ofte anvendte objekter som databaseforespørgselsresultater eller API-svar. Eksempler: Memcached, Redis.
• Opcode cache. Opbevarer kompilerede PHP-scripts i hukommelsen for at reducere udførelsestiden. Eksempel: OPcache.
• Database cache. Opbevarer ofte anvendte forespørgselsresultater for at reducere belastningen på databasen.
• Page cache. Opbevarer komplette HTML-sider, så serveren ikke behøver at generere dynamisk indhold. Dette accelererer indlæsningstiden betragteligt.

CDN caching

• Content Delivery Network (CDN) Cache: Globalt distribuerede servere af en CDN opbevarer statiske filer lokalt for at reducere latens. Eksempler: Cloudflare, QUIC.cloud.

WordPress caching

WordPress er et fantastisk værktøj, men desværre ikke den hurtigste platform, der findes. For ordentlige indlæsningstider er du derfor nødt til at gøre brug af caching.

Caching plugins

Den gode nyhed er, at hvis du bruger en LiteSpeed hostingudbyder som my.host, kan du bare benytte de gratis plugins LiteSpeed Cache.

Hvis din hostingudbyder ikke anvender LiteSpeed, er du afhængig af betalte caching plugins som WP Rocket og FlyingPress.

Fordele ved caching

• Hurtigere indlæsningstider. Hvor hurtigt en cachet side indlæses versus en ikke-cachet side varierer betydeligt. Hurtigere indlæsningstider sørger selvfølgelig for, at din hjemmeside konverterer bedre og kommer højere op i Google.
• Reduceret serverbelastning. Færre anmodninger til serveren eller databasen, fordi ofte anvendte data allerede er i cachen. Dette forhindrer overbelastning og reducerer risikoen for præstationsproblemer under trafikspidser.
• Omkostningsbesparelser. På grund af effekten af caching kan hosting- og infrastrukturudgifter reduceres, for eksempel ved mindre brug af dyre serverressourcer.